Libre Studio at home

Libre Studio at home

Posted by Pia Bresling on

A few weeks ago our home was featured in the Danish Newspaper Børsen Pleasure. But it was literally only 15 minutes of fame as the issue was out for only one day (as is common in the newspaper industry, so obviously). So I though I would do my bid to keep the interview alive as I was really happy with the result. 

Here is the interview in Danish: 

Mellen Historie og Hverdag

Med moderne kunst, arvestykker, loppefund og design har Pia Limkilde Bresling indrettet familiens herskabslejlighed i en historisk ejendom i indre København. Et levende hjem, hvor skønheden bor i det uperfekte.

Der er er hjem, der har en helt særlig old world vibe over sig, hvor tiden står stille, og væggene synger af levet liv og et København, der engang var.

Sådan er det hos indehaver af designbrandet Libre Studio, Pia Limkilde Bresling. Sammen med sin mand Philip og deres tre børn bor de på en af Københavns mest eftertragtede adresser i en ejendom fra 1924 med udsigt til det historiske fæstningsværk Kastellet.
Det har været hjem for familien de sidste tre år, og man mærker netop den atmosfære det minut, man træder ind bag den tunge port; indgangs- partiets kæmpemæssige granitsøjler og den enorme og brede hovedtrap
pes gelænder med dybe graveringer i massivt træ særligt for den tid.


Inde bliver man mødt af en hall med et areal, der hører få lejligheder til, og som er prydet med smukke oprindelige detaljer, der gør det svært ikke at knibe sig selv i armen. For der åbner sig en følelse af storhed og højt til loftet i mere end en forstand i den blanding af kunst, detaljerigdom og legetøj,
der kommer en i møde.
Lejligheden er en klassisk herskabelig bolig med høje paneler, smuk 
stuk og store vinduer til flere sider, som skaber et smukt lysindfald hele dagen. Et hjem, der rummer både historie og personlige detaljer. Og net- op det personlige er vigtigt for Pia Limkilde Bresling, for selvom lejligheden var delvist nyistandsat, da familien flyttede ind, har hun aldrig følt et behov for at fuldende renoveringen, på trods af at lejligheden har sine udfordringer.

Selvom den er smuk og velholdt, er der flere rum og løsninger, som Pia og hendes familie omfavner, fordi de bidrager til lejlighedens charme som f.eks. de gamle, utætte vinduer og de smukke terrazzogulve i badeværel- set, som er både imponerende og kolde om vinteren på samme tid.

Jeg kan godt lide, at vores lejlighed fortæller en historie, som ræk- ker ud over os og vores lille familie. Man bliver taget tilbage til en anden tid. Og selvom jeg også sætter rigtig meget pris på moderne arkitektur og bæredygtigt byggeri, er der bare noget helt fantastisk over den tid, hvor man gjorde mere ud af tingene. F.eks. de absurd høje paneler, som byder velkommen i entreen, og vores smukke stuk,” siger hun.

Giv plads til det uhøjtidelige

Indretningen af rummene er ikke styret af en bestemt rød tråd, men mere af et udvalg af møbler, kunst og objekter, der afspejler familiens historie og en hang til det uhøjtidelige. Mange af tingene er arvestykker, andre er fundet på loppemarkeder, og enkelte er nyindkøbte møbler, som dog ikke er købt til at passe til en overordnet indretningsplan, men er kommet til mere eller mindre tilfældigt.

Jeg kan godt lide, når dyre kunstværker hænger side om side med bør- nenes tegninger. Jeg synes, det er vigtigt at skabe et rum, hvor man kan slappe af og være sig selv uden at føle, at det hele skal være perfekt. Det er de uperfekte ting, der gør et hjem levende, og vores indretning er i virkeligheden ret tilfældig, selvom det måske ikke ser sådan ud,” siger Pia Limkilde Bresling.

Hun har en baggrund i kommunikation og PR og har gennem årene arbejdet som freelancer inden for forskellige kreative brancher. Hendes arbejde har altid været båret af en interesse for det æstetiske, og for nog- le år siden tog hun springet og grundlagde Libre Studio – et brand, der specialiserer sig i økologiske og bæredygtige tekstilprodukter til hjemmet herunder sengetøj.

Hjemmets indretning afspejler derfor ikke overraskende de værdier, hun lever efter, og som manifesterer sig i hendes arbejde. Ligesom hun i sine produkter kombinerer farver og materialer på uventede måder, er der i lejligheden en bærende fornemmelse af kontraster – mellem gammeldags charme og moderne liv, mellem dyre kunstværker, moderne design og antikviteter. 

Mit hjem er et meget kreativt sted for mig,” sige Pia Limkilde Bresling.

Jeg kan godt lide, at jeg skaber et nyt udtryk, hver gang jeg reder sengen, afhængigt af hvordan jeg sammensætter farverne. Det behøver ikke se ud på en specifik måde, og det kan jeg godt lide. Det er lidt det samme med resten af vores hjem, der er i konstant bevægelse. Ikke fordi jeg laver store omrokeringer, men jeg sidder måske og arbejder i spisestuen og falder i staver over et værk, – og pludselig får jeg den indskydelse, at det ville være pænt at hænge noget andet der i stedet. Andre ville måske kalde det en overspringshandling, og det er det nok også, men resultatet er, at vores hjem altid er i bevægelse, og det passer rigtig godt til mig.

Invester i de ting, der holder hele livet

Denne frie tilgang til indretning af hjemmet kommer også til udtryk i de mange kunstværker, som parret har anskaffet sig gennem årene, hvor mange af værkerne stammer fra en god ven, der var gallerist, og som desværre gik bort for et par år siden.

Generelt synes jeg, at kunsten er det mest fremtrædende i vores hjem, og det er helt sikkert også kunst, jeg foretrækker at investere i, frem for de helt rigtige møbler. Kunst varer hele livet og er noget, jeg forestiller mig vil hænge på væggene hos mine børn, når de en dag stifter familie som et minde om deres barndomshjem. Så vores kunst er mere end bare ting på væggene. Det er en del af os og vores historie, og for os er det ikke bare baseret på investeringer, men på en oprigtig følelse af, at kunst kan bringe liv og personlighed ind i et hjem, der går begge veje fra værk til beskuer og vise versa,” siger Pia Limkilde Bresling.

I arbejdet med Libre Studio er det de samme værdier og referencer, hun trækker på, når hun skaber noget nyt, og hun bruger virksomheden som et sted, hvor hendes æstetiske sans og kærlighed til bæredygtighed lever side om side, og hvor hvert objekt er skabt med omtanke. Farver er hun heller ikke bange for, da de ifølge hende er med til at skærpe opmærksomheden.

Jeg synes, at farver på samme måde som dufte, smage, tekstur osv. har en måde at vække sanserne på, som jeg gerne vil fremkalde hos mine kun- der. En farverig dug fanger din opmærksomhed, når du sætter dig ved bor- det, og hvad er mere vigtigt under et måltid end din opmærksom på det,” siger Pia Limkilde Bresling.

Den perfekte indretning er ikke noget, jeg dyrker længere. Vi bor sådan, som vi nu gør, på godt og ondt. Derfor er jeg heller ikke nervøs for, at der skal ske noget med vores ting. Og selvom mine forældre laver korsets tegn, når vores lille datter finder maling og modellervoks frem på det beige tæppe i stuen, så generer det mig overhovedet ikke. Man må gerne kunne se, at her bor tre børn, som har lige så meget ret til at være her som de voksne.

 

← Older Post

Leave a comment

Libre studio journal

RSS
LIBRE STUDIO x BIRDS JEWELLERY

LIBRE STUDIO x BIRDS JEWELLERY

I am so happy to present this brand-new collection of jewellery made especially for Libre studio. Perfect for summer when the sun will illuminate the...

Read more
Libre fabrics baby & junior bedding now on sale

Libre fabrics baby & junior bedding now on sale

As we are getting ready to launch our new collection of bedding (yaayy) we are so happy to offer a 50% discount on our entire...

Read more